Lasse Norman vinder Kongeetapen – og Niklas Larsen sikrer sig tre trøjer

Lasse Norman Hansen var hurtigst over stregen på dagens etape, stærkt forfulgt af de tre andre danskere; Jonas Vingegaard, Rasmus Quuade og Niklas Larsen. Netop Niklas Larsen var den helt store aftager af trøjer på podiet med både den blå førertrøje, pointtrøjen og ungdomstrøjen. 

Efter en lang og hård dag på kongeetapen som gik fra Holstebro til Vejle nåede rytterne rundstrækningen i Vejle, hvor de efter tre omgange kunne køre om den samlede sejr. Flere prøvede at stikke af for at tage den eftertragtede sejr, men Lasse Norman Hansen viste igen sine stærke ben og kørte lige nøjagtig hurtigere end sine tre landsmænd. Det er dermed også de fire danskere; Niklas Larsen, Lasse Norman Hansen, Rasmus Quuade og Jonas Vingegaard, som besidder de fire første pladser i det samlede klassement.


Ungt dansk håb
Man kan roligt være imponeret over den kun 22-årige Niklas Larsen fra Team Coloquick, der nu har hele tre trøjer inklusiv den blå førertrøje. Han har sat nogle stærke internationale ryttere de sidste to dage i PostNord Danmark Rundt, og man kan spå ham en enormt flot cykelkarriere, hvis det bliver ved på denne måde.

Vinder af Kongeetapen – vinder af løbet?
Siden 2004 har PostNord Danmark Rundt haft etapeafslutning i Vejle, hvor berygtede Kiddesvej har skullet forceres. Af de hidtidige vindere på løbets ”Kongeetape” har syv ryttere også vundet løbet samlet: Ivan Basso (2005), Fabian Cancellara (2006), Kurt-Asle Arvesen (2007), Jakob Fuglsang (2009) samt de seneste tre vindere, Michael Valgren (2016), Mads Pedersen (2017) og Wout van Aert (2018).


Flotte danske resultater

For anden dag i træk er vinderfeltet stærkt domineret af danskere. Det vil bestemt ikke være første gang i historien, hvis en dansker ender med den blå førertrøje. De hidtidige 28 udgaver af PostNord Danmark Rundt har haft vindere fra 10 forskellige nationer. Her har danskere med 12 sejre været flittigst på podiets øverste trin. Tre gange er det blevet til hollandsk og italiensk sejr, to gange har ryttere fra Belgien, Australien og Norge vundet, mens det er blevet til en sejr til henholdsvis Schweiz, Tyskland, Storbritannien og USA.

Comments are closed.

Del dit #PNDKR19

Instagram has returned invalid data.

Del dit #PNDKR19