Christopher Juul-Jensen kører Danmark Rundt for Team PostNord Danmark

Christopher Juul-Jensen vandt tirsdag på flotteste vis 4. etape i World Tour-løbet Schweiz Rundt. Til august stiller han til start i PostNord Danmark Rundt for det danske landshold. Juul-Jensen, der vandt Danmark Rundt samlet i 2015, håber på en ny samlet sejr i løbet.

Når Danmarks største etapeløb skydes i gang i Aalborg den 1. august, bliver det med den dugfriske Schweiz Rundt etape- og forhenværende Post Danmark Rundt (2015)-vinder, Christopher Juul-Jensen til start.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og køre på hjemmebane. PostNord Danmark Rundt er et stort løb for os danskere, og jeg håber på, hvis alt flasker sig, at jeg kan vinde løbet samlet igen. Jeg tror og håber på, at Team PostNord Danmark-holdet bliver rigtig stærkt, hvilket selvfølgelig vil forbedre mit og holdets muligheder i løbet, siger Christopher Juul-Jensen.

Juul-Jensens australske arbejdsgiver Mitchelton-Scott kører i 2018 ikke med i PostNord Danmark Rundt, hvorfor han har fået lov til at stille til start for det danske landshold, der under løbet kører under navnet Team PostNord Danmark.

Landstræneren: Juul-Jensen en er klassecykelrytter
Landstræner Anders Lund glæder sig over at have 28-årige Juul-Jensen til rådighed til august:

– Jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes at få Christoffer med på PostNord Danmark-holdet i år. Udover at være en klassecykelrytter, skaber Christoffer sammenhold og fightervilje omkring sig på et hold, siger landstræneren.

Anders Lund udtager efter DM-ugen, der afvikles fra den 28. juni til den 1. juli i Guldborgsund Kommune, de øvrige 5 ryttere, foruden Christopher Juul-Jensen, der skal repræsentere landsholdet under PostNord Danmark Rundt 2018.

I alt 20 hold kører med i PostNord Danmark Rundt til august. Holdene består af seks ryttere.
Foreløbigt er 15 hold på plads. Se listen her.

Comments are closed.

Del dit #PNDKR19

Instagram has returned invalid data.

Del dit #PNDKR19