BHS-Almeborg Bornholm: Toft skal køre klassement

Når BHS-Almeborg Bornholm i næste uge deltager i PostNord Danmark Rundt for tredje gang, er det med ét stort mål for øje. Den danske mester og tempospecialist, Martin Toft Madsen, skal slutte så langt oppe i klassementet som overhovedet muligt. 

BHS-Almeborg Bornholm kommer til PostNord Danmark Rundt for at køre med om topplacering i klassementeten til Martin Toft Madsen. Til opgaven får den danske mester i enkeltstart assistance fra to af de mest rutinerede ryttere på holdet, og på den danske cykelscene, Jannik Hyldtoft Hansen og Jesper Juul Andreasen.

– De øvrige fem ryttere skal forsøge at jagte udbrud, og begå sig i kampen om den hvide SKODA ungdomstrøje, lyder det i en pressemeddelelse fra holdet, hvori i det også understreges, at holdet er et af feltets yngste:

– Bid mærke i, at BHS-Almeborg Bornholm har udtaget hele tre danske U23-ryttere. Rytterne er udtaget for at støtte op omkring både holdets og Danmarks talent-udvikling, med henblik på fremtiden, siger sportschef Christian Andreasen, der kan glæder sig over, at førsteårs seniorrytteren Morten Hulgaard kommer til PostNord Danmark Rundt efter netop at have kørt en flot andenplads hjem i UCI 1.2 løbet Omlop Echt-Sustern i Holland.

Holdet består af:
Martin Toft Madsen
Christoffer Lisson
Jesper Juul Andreasen
Morten Øllegaard
Jannik Hyldtoft Hansen
Morten Hulgaard
Mathias Bregnhøj
Steffen Munk Christiansen

Se hele den foreløbige PostNord Danmark Rundt-startliste nedenfor eller på live.postnorddanmarkrundt.dk (opdateres løbende).

Comments are closed.