VERANDA’S WILLEMS tager det hele: Etape- og samlet sejr på Frederiksberg

Wout van Aert vandt PostNord Danmark Rundt samlet, mens holdkammeraten Tim Merlier tog sejren og pointtrøjen på femte og sidste etape til Frederiksberg.

Belgiske Tim Merlier (Verandas Wllems) vandt sin anden etapesejr i PostNord Danmark Rundt, da han var hurtigst i massespurten på Frederiksberg. Holdkammerat, landsmand og cykelcross-verdensmester, Wout Van Aert, blev løbets samlede vinder.

To danskere tog løbets øvrige podiepladser. Rasmus Quaade (BHS Almeborg-Bornholm) blev toer, mens Lasse Norman Hansen (Aqua Blue Sport) tog tredjepladsen.

ColoQuicks bare 18 år gamle Julius Johansen forsvarede sin Waoo førertrøje, ligesom Nicolai Brøchner forsvarede sin Changing Diabetes bakketrøje.
Etapevinder Tim Merlier sikrede sig med etapesejren også en overbevisende sejr i SKODA pointkonkurrencen.

Sparekassen Vendsyssel holdkonkurrencen blev på vundet af BHS – Almeborg Bornholm, med 1 minut og 21 sekunder ned til Astana Pro Team.

Herunder etaperesultat 5. etape. Vælg Klassement i fanen til venstre for overblik over hvem der vandt løbets trøjer og holdkonkurrencen.

Se etaperesultater og klassementer på live.postnorddanmarkrundt.dk

 

De vandt trøjerne i PostNord Danmark Rundt 2018 
PostNord #førertrøjen Wout Van Aert (Verandas Wllems)
SKODA #pointtrøjen Tim Merlier (Verandas Wllems)
Waoo #ungdomstrøjen Julius Johansen (ColoQuick)
Changing Diabetes #bakketrøjen Nicolai Brøchner (Holowesko)
Julemærkefonden #fightertrøjen Tobias Mørch (Riwal Ceramicspeed)
Sparekassen Vendsyssel #holdkonkurrencen BHS – Almeborg Bornholm

 

 

Comments are closed.