Trefoldig cyklecross-verdensmester kører PostNord Danmark Rundt

Den trefoldige verdensmester i cyklecross Wout Van Aert deltager sammen med sin belgiske arbejdsgiver Vérandas Willems-Crelan i PostNord Danmark Rundt.  

Når den 28. udgave af PostNord Danmark Rundt indledes i Aalborg onsdag den 1. august, bliver det med den trefoldige verdensmester i cyklecross Wout Van Aert til start.

Van Aert glæder sig til at deltage i løbet sammen med sit belgiske mandskab Vérandas Willems-Crelan.

– Jeg kender udemærket PostNord Danmark Rundt, og glæder mig rigtig meget til at køre løbet. De sidste par år har en deltagelse ikke kunne lade sig gøre, men på grund af min nye sommerkalender, efter forårets klassikere på landevejen, passer løbet perfekt ind i mine planer, siger Wout Van Aert, der kommer til Danmark i topform:

– Jeg forventer et meget hurtigt løb, hvor særligt enkeltstarten vil blive afgørende for det samlede klassement. Jeg vil være i topform i slutningen af juli og starten af august. Herefter vil jeg slappe lidt af og begynde at forberede mig til cyklecross-sæsonen stille og roligt, siger Van Aert.

Jeg forventer et meget hurtigt løb, hvor særligt enkeltstarten vil blive afgørende for det samlede klassement. Jeg vil være i topform i slutningen af juli og starten af august.

 

Van Aert er trods sine bare 23 år trefoldig verdensmester i cyklecross (2016, 2017, 2018). Til februar skal han forsøge at forsvare sin VM-titel på dansk grund i Bogense. Læs mere om VM-arrangementet på Fyn her.

Glad løbsdirektør: Et kommende topnavn 
At belgiske Wout Van Aert sammen med fem holdkammerater på Vérandas Willems-Crelan stiller til start i PostNord Danmark Rundt glæder løbsdirektør Jesper Worre, der tror på, at Van Aert er en kandidat til den samlede sejr.

– I foråret blev Van Aert treer i World Tour-løbet Strade Bianche, nummer 10 i Gent-Wevelgem, nummer ni i Flandern Rundt og nummer 13 i Paris-Roubaix. Med andre ord er han altså i stand til at veksle sit sublime cyklecross-talent og verdensmesterskaber til topresultater på landevejen. Hvis ikke han allerede er det, så bliver han et topnavnnavn i international cykelsport – også på landevejen. Vi glæder os rigtig meget over, at Van Aert og Vérandas Willems-Crelan kører med i PostNord Danmark Rundt 2018, siger løbsdirektør Jesper Worre og uddyber:

– Vi kender selvfølgelig først det samlede felt lige inden løbets start, men når Van Aert melder, at han kommer i topform, så tror jeg, at konkurrenterne skal se sig godt for. Måske mangler han noget for at kunne vinde et etapeløb som PostNord Danmark Rundt, men en top-10 eller et podie er ikke urealistisk, siger Jesper Worre.


20 hold deltager i PostNord Danmark Rundt 
Med Pro kontinentalholdet Vérandas Willems-Crelan på startlisten er det samlede PostNord Danmark Rundt-felt oppe på 16 hold. Yderligere fire hold vil blive præsenteret de kommende uger.

20 hold deltager i løbet i 2018. Holdene består af seks ryttere. Den officielle startliste udsendes tirsdag den 31. juli.

Comments are closed.

Del dit #PNDKR18

  • Hundredtusindvis så PostNord Danmark Rundt på DR1. Livesendingen fra 5. etape var det mest sete program på dansk tv i uge 31, målt i antal seertimer. - Når reporterne er ude i landet langs ruten og helikopteren er i luften, bliver cykelløbet også til en fortælling om de landområder, landsbyer, større byer og afkroge af det ganske danske land, som feltet suser forbi. ”Møn er øen”-billederne og byfesten i Råbymagle er lige præcis det, som det her cykelløb også skal være med til at skabe rammerne omkring. Vi skal levere underholdende cykelløb og et sommerpostkort fra Danmark.

#pndkr18 🇩🇰 #dkmedier #vielskercykelsport #unitedcycling #visitdenmark #drdkrundt @drsporten @dr1tv
  • Winner of #tourofdenmark 2018 @woutvanaert 👕 Wout, you are a rockstar in Denmark from now on and ever! #pndkr18 🇩🇰 @snipercycling
  • 119 ryttere blev på flotteste vis sendt afsted fra Faxe Kommune kl. 11.45. 198,8 kilometer venter før vi i eftermiddag kan kåre vinderen af PostNord Danmark Rundt 2018 på Frederiksberg Allé.

Hvem tager trøjerne? #pndkr18 🇩🇰️
  • Mads Pedersen lovede i Næstved, at hammeren ville falde senere i løbet efter skuffelsen i Vejle. Hammeren faldt i dag. Stærk stærk præstation af @pedersen_mads der sejrede foran Wout van Aert og Martin Toft Madsen. 
#pndkr18 #vielskercykelsport @danmarkscykleunion
  • Mød fighterne og stjernerne søndag på Frederiksberg🙏 
@teamnovonordisk 🇺🇲️ er verdens eneste cykelhold, hvor alle rytterne har diabetes. I morgen inviterer holdet børn med diabetes og deres familier til den afsluttende etape på Frederiksberg. 
Her vil der være aktiviteter for hele familien, inden rytterne kommer til Frederiksberg. I kan blandt andet: • Få en rundtur i Team Novo Nordisks bus (den er altså ret fed 😍)
• Møde holdets maskot Billy the Bull
• Få ansigtsmaling • Prøve lykkehjulet, hvor I kan vinde spændende merchandise fra holdet. 
Læs mere om dagen og tilmeld Jer via Facebookbegivenheden der hedder: Team Novo Nordisk - PostNord Danmark Rundt 
#changingdiabetes #pndkr18 🇩🇰️
  • What a stage win for @MerlierTim. Second win for @Snipercycling in this 28th edition of #tourofdenmark #pndkr18 🇩🇰

Del dit #PNDKR18