TEAM GIANT-CASTELLI tror på stor 1. etape

Når PostNord Danmark Rundt om en uge indledes fra Frederiksberg Rådhus, bliver det med Team Giant – Castelli til start for første gang i holdets historie. 

Team Giant – Castelli-holdet består af: Casper Pedersen, Rasmus Quaade, Casper Folsach, Rasmus Byriel, Emil Vinjebo, Jakob Egholm, Nicklas Bøje og Nicklas Amdi Pedersen.

– Det  er en god blanding af erfarne og unge ryttere, vi sender afsted, og flere af dem har kørt løbet før. Vi har nogle hurtige folk i Casper P, Egholm og Folsach. Quaade og Vinjebo er stærkt kørende, og vi støtter dem i klassementskampen. Bøje, Byriel og Amdi er vigtige brikker i forhold til, at vi får succes, siger sportsdirektør Marc Garby i en pressemeddelelse fra holdet.

– Der har bestemt været mange overvejser i, hvem der skulle med på holdet. Det blev dog en anelse lettere i sidste ende, da Bjerg og Norsgaard blev udtaget til U23-VM i enkeltstart, og Rodenberg blev skadet. Jeg synes dog ikke, at nogle af rytterne er med på en fribillet. De har alle fortjent en plads på holdet.

Læs meget mere om Team Giant – Castellis forventninger til debuten i PostNord Danmark Rundt på holdets hjemmeside

Går efter stort resultat på 1. etape
Selvom Team Giant-Castelli er debutant i PostNord Danmark Rundt, skal holdets 8 ryttere være med til at animere.

– Vi er ikke med bare for at være med. Vi vil præge løbet, og forhåbentlig kommer vi på skamlen undervejs. Det er vores mål. Vi har flere formstærke ryttere, men ligesom hele året er det alles ansvar at få det til at lykkes.

– Jeg tror egentlig mest på, at vi kan levere et stærkt resultat på 1. etape. Den passer godt til vores hold. Hvis vi får leveret vores hurtige folk i finalen der, kan det blive rigtig spændende, forklarer Garby, der tidligere på året dirigerede Team Giant-Castelli til holdets første danske mesterskab i holdløb.

Jeg tror egentlig mest på, at vi kan levere et stærkt resultat på 1. etape. Den passer godt til vores hold.

 

Se hele den foreløbige PostNord Danmark Rundt-startliste nedenfor eller på live.postnorddanmarkrundt.dk (opdateres løbende).

Comments are closed.