Se den foreløbige startliste: Bouhanni vs. Degenkolb

14 af de 16 deltagende hold i årets PostNord Danmark Rundt har sat navne på de 8 ryttere, der skal køre om etapesejre og førertrøjer i Danmarks største etapeløb fra den 12.-16. september. På startlisten er blandt andre den franske sprinter Nacer Bouhanni, tyske John Degenkolb, Mads Pedersen og den forsvarende mester Michael Valgren.

Når PostNord Danmark Rundt indledes fra Frederiksberg Rådhus tirsdag den 12. september, bliver der både store danske og udenlandske navne at holde øje med.

På løbets 1. og 2. etape, med mål Kalundborg og Odense, er der lagt op til massespurter.

– Med sprintere og afsluttere som Phil Bauhaus, Nicola Boem og så selvfølgelig Nacer Bouhanni til start, så kan der næppe herske nogen tvivl om, at flere af holdene prioriterer at komme samlet til mål i Kalundborg og Odense. Vi kan godt tillade os at forvente, at spurterne i årets PostNord Danmark Rundt bliver på et højt internationalt niveau, vurderer løbsdirektør Jesper Worre, der samtidigt glæder sig over at verdensklasserytteren John Degenkolb også deltager:

– At Trek-Segafredo har John Degenkolb med betyder, at vi ikke rigtigt kan forudsige noget, på nogen etaper. Han er en hurtig herre, siger Worre, med henvisning til tyskerens mere end 40 professionelle sejre. Heriblandt 10 etapesejre i Spanien Rundt og sejrene i Paris-Roubaix og Milano-Sanremo.

Tyske Phil Bauhaus (TEAM SUNWEB) og italieneren Nicola Boem (BARDIANI CSF) har begge tidligere vundet afslutningen på Frederiksberg Allé i PostNord Danmark Rundt. Det er første gang at den fransk sprinter Nacer Bouhanni (COFIDIS) er til start i Danmark.

Danskere gode bud på samlet vinder
I kampen om den blå PostNord førertrøje peger løbsdirektøren på den dobbelte vinder af PostNord Danmark Rundt, Michael Valgren, som en af de absolutte favoritter.

– Vi kommer selvfølgelig ikke udenom, at Valgren må være en af topfavoritterne til den samlede sejr. Men med den form Mads Pedersen har vist på det seneste, så ligner han en seriøs udfordrer til podiet i Aarhus. De to ligner gode danske bud på en mulig samlet vinder. De øvrige U23-ryttere skal i hvert fald køre rigtig stærkt, hvis de skal vinde ungdomskonkurrencen foran Mads, siger Jesper Worre.

Se den foreløbige startliste nedenfor eller I løbets nye webapplikation på www.live.postnorddanmarkrundt.dk.

Endnu mangler Direct Energie og Astana Pro Team at bekræfte hvilke 8 ryttere de stiller til start med.  
PostNord Danmark Rundt forventer at kunne offentliggøre den komplette startliste senest søndag den 10. september.

Artiklen er opdateret kl. 16.40

Comments are closed.

Del dit #PNDKR19

  • Christian er med eget ord en cykeltosse og han glæder sig så meget til dette års PostNord Danmark Rundt, at han og hans familie allerede har fundet deres tilskuerplads ☺️ På vores hjemmeside kan du se detaljerede beskrivelser af alle 5 ruter. Så ved I hvor I kan tage hen og heppe 🚴🏼‍♂️🇩🇰👏🏻
#pndkr19 #cykling #tourofdenmark #dksport
  • På et pressemøde i Silkeborg har vi netop præsenteret de fem etaper i @postnorddkrundt 2019 #pndkr19 🇩🇰 Ses vi til cykelfest? #vielskercykelsport @danmarkscykleunion
  • Fra kl. 11.00 præsenterer vi i dag, i Silkeborg, PostNord Danmark Rundt løbsruten 2019. Følg med live på feltet.dks Facebook-side #pndkr19 🇩🇰 #vielskercykelsport @danmarkscykleunion
  • Hundredtusindvis så PostNord Danmark Rundt på DR1. Livesendingen fra 5. etape var det mest sete program på dansk tv i uge 31, målt i antal seertimer. - Når reporterne er ude i landet langs ruten og helikopteren er i luften, bliver cykelløbet også til en fortælling om de landområder, landsbyer, større byer og afkroge af det ganske danske land, som feltet suser forbi. ”Møn er øen”-billederne og byfesten i Råbymagle er lige præcis det, som det her cykelløb også skal være med til at skabe rammerne omkring. Vi skal levere underholdende cykelløb og et sommerpostkort fra Danmark.

#pndkr18 🇩🇰 #dkmedier #vielskercykelsport #unitedcycling #visitdenmark #drdkrundt @drsporten @dr1tv
  • Winner of #tourofdenmark 2018 @woutvanaert 👕 Wout, you are a rockstar in Denmark from now on and ever! #pndkr18 🇩🇰 @snipercycling
  • 119 ryttere blev på flotteste vis sendt afsted fra Faxe Kommune kl. 11.45. 198,8 kilometer venter før vi i eftermiddag kan kåre vinderen af PostNord Danmark Rundt 2018 på Frederiksberg Allé.

Hvem tager trøjerne? #pndkr18 🇩🇰️

Del dit #PNDKR19