Rutebeskrivelse af 5. etape: Roskilde – Frederiksberg

Køres søndag 25. august.
Sidste etape starter på Stændertorvet i Roskilde med den imponerende Domkirke som kulisse. Fra Roskilde køres der en lille runde ud over Kornerup og ned gennem det smukke Kattinge og Boserup Skov, inden vi igen runder Roskilde og Vikingeskibsmuseet. Efter Himmelev køres ud på mindre landeveje gennem Store Valby, Hove, Veksø, Ganløse, Buresø, Slangerup, Lystrup og Bastrup Sø. Her er både åbent og kuperet og masser af muligheder for angreb. Værløse, Ballerup og Islev passeres på vej ind mod Frederiksberg. Der sluttes af med 10 omgange, og der er som altid på Frederiksberg Allé lagt op til en flot og festlig finale på PostNord Danmark Rundt.

Løbsdirektør Jesper Worre siger om ruten: “Sidste etape byder på masser af mindre landeveje i det fine cykelterræn nord om Roskilde og ind mod Frederiksberg. Den afsluttende rundstrækning er på 6,75 km med Valby Bakke som værste udfordring. Der sluttes af med 10 omgange, inden den endelige vinder kan kåres på Frederiksberg Allé. ”

Den afsluttende rundstrækning er på 6,75 km med Valby Bakke som værste udfordring. Der sluttes af med 10 omgange, inden den endelige vinder kan kåres på Frederiksberg Allé.

Se detaljeret beskrivelse af ruten 

Comments are closed.