Ny sponsor for pointtrøjen: RIWAL forstærker samarbejdet med cykelsporten

Pressemeddelelse

Når Danmarks største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed, PostNord Danmark Rundt, afvikles fra den 27.-31. juli, skal de stærkeste afsluttere konkurrere om RIWAL pointtrøjen. 

RIWAL er ny officiel sponsor for PostNord Danmark Rundts pointtrøje 2016. Et sponsorat som ifølge direktør i Riwal Danmark, Claus Kromann, vil forstærke Danmarks største liftespecialists  eksponering betragteligt:

“Vi er hos Riwal utrolig glade for være en del af Danmarks største sportsbegivenhed, hvor vi bliver navnsponsor for pointtrøjen. Cykelsporten, herunder blandt andet Riwal Platform Cycling Team, har de senere år haft en særdeles positiv betydning for vores brand, og vi er sikre på at dette sponsorat kan booste Riwal Danmark i endnu højere grad. Som en del af PostNord Danmark Rundt vil vi få en markant eksponering i forhold til vores målgruppe – og vi får ligeledes en unik mulighed for at gøre kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere til en del af løbet.”

Løbsdirektør for PostNord Danmark Rundt, Jesper Worre, udtaler om aftalen:

“Det er en meget fin aftale for begge parter. Riwal er allerede en central spiller i dansk cykelsport, og med dette sponsorat kommer de endnu bredere ud til nye og eksisterende kunder”, udtaler en tilfreds løbsdirektør, der snart kan melde alt klart til den 26. Udgave af Danmarks største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed:

”Med aftalen med Riwal har vi solgt alle synlighedssponsorater under PostNord Danmark Rundt, og er tæt på klar til at køre.”

Riwal Danmark A/S er Danmarks største liftspecialist – og fokuserer udelukkende på lifte, teleskoplæssere, minikraner og trucks.  Firmaet blev grundlagt i foråret 2001 og er en del af Riwal Group, der har datterselskaber  i 17 lande og en liftflåde på 13.000 enheder.
Med hovedkontor i Odense og afdelinger i Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Glostrup, beskæftiger Riwal Danmark A/S godt 130 medarbejdere. Læs mere om Riwal her: http://www.riwal.dk

Billeder til redaktionelt brug af RIWAL Danmark

Få overblik over PostNord Danmark Rundts trøjesponsorater her: http://www.postnorddanmarkrundt.dk/sponsorer/

ŠKODA er sponsor for ungdomskonkurrencen i PostNord Danmark Rundt
RIWAL er sponsor for pointkonkurrencen i PostNord Danmark Rundt
Novo Nordisk er sponsor for bakkekonkurrencen i PostNord Danmark Rundt
DANA er sponsor for holdkonkurrencen i PostNord Danmark Rundt

Trøjernes design offentliggøres medio juli.

For ydereligere kommentarer
Direktør i Riwal Danmark, Claus Kromann tlf. 29680611
Løbsdirektør PostNord Danmark Rundt Jesper Worre tlf. 20110878
Pressechef PostNord Danmark Rundt, Christoffer Lehmann tlf. 31515356 eller cle@dcu-cykling.dk

Comments are closed.