Bekræftet: Her er den officielle startliste

Se den officielle PostNord Danmark Rundt-startliste 2018. På Hotel Comwell Hvide Hus i Aalborg har de 20 deltagende hold netop bekræftet hvilke seks ryttere, de stiller til start med i dette års PostNord Danmark Rundt.

Se hele startlisten her (åbner i nyt vindue)

Til start i PostNord Danmark Rundt 2018 stiller 20 hold a´ seks ryttere fra 12 forskellige nationer. De 119 ryttere repræsenterer 18 forskellige nationer. Et internationalt og meget talentfuldt felt, der glæder løbsdirektør Jesper Worre:

– Vi har den forsvarende vinder med på 22 år, sidste års samlede treer på 22 år og vi har et af international cykelsports største talenter med i form af den 23-årige belgiske cyklecross-verdensmester Wout van Aert. Med andre ord mønstrer startlisten nogle af fremtidens store stjerner.
De 119 ryttere der står på startlisten, har en gennemsnitsalder på cirka 26 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen i det netop overståede Tour de France cirka 29 år.

– Helt naturligt vil vi, ligesom vores store cykelpublikum foran tv-skærmene og langs ruten, gerne have så mange af de største danske- og internationale topprofiler og talenter med. Og kigger vi i historiebøgerne, har rigtigt mange af de store stjerner kørt topplaceringer hjem i Danmark, tidligt i karrieren. Sidste år tog Casper Pedersen skridtet ind i det danske cykelpublikums bevidsthed med et europamesterskab og en etapesejr i PostNord Danmark Rundt. Det bliver rigtigt spændende, hvem der tager dét store skridt i år, siger Jesper Worre.

PostNord Danmark Rundt-feltets yngste rytter er den bare 18 år gamle ColoQuick Cycling-rytter og juniorverdensmester, Julius Johansen.

Internationale topsprintere til start
Om favoritterne til etapesejrene på 1., 3, og 5. etape og løbets grønne pointtrøje, peger Jesper Worre på franske- og italienske ryttere:

– Foruden de mange unge talenter og klassementsfavoritterne har vi også en håndfuld interessante topsprintere til start. Hvis feltet kommer samlet hjem i Aalborg, Vordingborg og på Frederiksberg, må favoritterne være topsprintere som franske Bryan Coquard og italienske Andrea Guardini, der tidligere har vundet to etaper i Danmark, siger Jesper Worre.

Danske favoritter i kampen mod uret
Lørdag bliver løbets enkeltstart kørt med start og mål i Nykøbing Falster over 19,1 kilometer.

– BHS – Almeborg Bornholms Martin Toft Madsen og holdkammerat Rasmus Quaade er gode bud på en etapevinder lørdag. Toft Madsen kørte i den forgangne uge den næst længste distance på en time nogensinde, i Mexico, så der kan vist ikke være tvivl om, at han er i storform. En ung udfordrer til enkeltstarten må være den bare 19 år gamle Mikkel Bjerg, der er forsvarende U23-verdensmester i disciplinen. Astanas ukrainske mester i enkeltstart Andrei Grivko er heller ikke noget dumt bud på en etapevinder lørdag og en mulig samlet top-3, siger Jesper Worre.

Riwal Ceramicspeeds Troels Vinther er feltets mest rutinerede PostNord Danmark Rundt-rytter. I år kører han med for 11. gang. Team Waoos Rasmus Guldhammer stiller i år til start for 10. gang. 64 af løbets startende ryttere kører i år PostNord Danmark Rundt for første gang i karrieren.

De 119 startende ryttere i dette års PostNord Danmark Rundt præsenteres onsdag fra kl. 10.15 på Gammeltorv ved Budolfi Kirke i Aalborg. Der er masterstart ud af Aalborg-bymidte kl. 11.50. Kl. 12.15 gives løbet frit.

Konkurrencer i PostNord Danmark Rundt 2018
PostNord #førertrøjen (samlet klassement)
Waoo #ungdomstrøjen (Født i 1996 eller senere, samlet klassement)
SKODA #pointtrøjen (pointkonkurrencen)
Changing Diabetes #bakketrøjen (bakkekonkurrencen)
Julemærkefonden #fightertrøjen (fighterkonkurrencen)
Læs mere her (åbner i nyt vindue)

Herunder den officielle PostNord Danmark Rundt startliste 2018.

Comments are closed.

Del dit #PNDKR18

  • Hundredtusindvis så PostNord Danmark Rundt på DR1. Livesendingen fra 5. etape var det mest sete program på dansk tv i uge 31, målt i antal seertimer. - Når reporterne er ude i landet langs ruten og helikopteren er i luften, bliver cykelløbet også til en fortælling om de landområder, landsbyer, større byer og afkroge af det ganske danske land, som feltet suser forbi. ”Møn er øen”-billederne og byfesten i Råbymagle er lige præcis det, som det her cykelløb også skal være med til at skabe rammerne omkring. Vi skal levere underholdende cykelløb og et sommerpostkort fra Danmark.

#pndkr18 🇩🇰 #dkmedier #vielskercykelsport #unitedcycling #visitdenmark #drdkrundt @drsporten @dr1tv
  • Winner of #tourofdenmark 2018 @woutvanaert 👕 Wout, you are a rockstar in Denmark from now on and ever! #pndkr18 🇩🇰 @snipercycling
  • 119 ryttere blev på flotteste vis sendt afsted fra Faxe Kommune kl. 11.45. 198,8 kilometer venter før vi i eftermiddag kan kåre vinderen af PostNord Danmark Rundt 2018 på Frederiksberg Allé.

Hvem tager trøjerne? #pndkr18 🇩🇰️
  • Mads Pedersen lovede i Næstved, at hammeren ville falde senere i løbet efter skuffelsen i Vejle. Hammeren faldt i dag. Stærk stærk præstation af @pedersen_mads der sejrede foran Wout van Aert og Martin Toft Madsen. 
#pndkr18 #vielskercykelsport @danmarkscykleunion
  • Mød fighterne og stjernerne søndag på Frederiksberg🙏 
@teamnovonordisk 🇺🇲️ er verdens eneste cykelhold, hvor alle rytterne har diabetes. I morgen inviterer holdet børn med diabetes og deres familier til den afsluttende etape på Frederiksberg. 
Her vil der være aktiviteter for hele familien, inden rytterne kommer til Frederiksberg. I kan blandt andet: • Få en rundtur i Team Novo Nordisks bus (den er altså ret fed 😍)
• Møde holdets maskot Billy the Bull
• Få ansigtsmaling • Prøve lykkehjulet, hvor I kan vinde spændende merchandise fra holdet. 
Læs mere om dagen og tilmeld Jer via Facebookbegivenheden der hedder: Team Novo Nordisk - PostNord Danmark Rundt 
#changingdiabetes #pndkr18 🇩🇰️
  • What a stage win for @MerlierTim. Second win for @Snipercycling in this 28th edition of #tourofdenmark #pndkr18 🇩🇰

Del dit #PNDKR18